Det er helt underligt - os, som plejer at klare os fint med 6-7 timers søvn pr. nat, vi har nu sovet mere end 9 timer flere nætter - og så endda snuppet en lille lur i løbet af dagen. Herligt. Men alligevel, så er vovserne jo klare til deres morgentur. Igen i dag lykkedes det at holde dem fra de klamme vandhuller, men da vi så nåede den lille å, så .......
Hvor de bare hyggede sig. På vej videre rundt i skoven mødte vi en masse af de her orange fætre: Store klamme Bornholmske skovsnegle, men de ser flotte ud.
Den her sø var en af dem, der ikke skulle bades i - den var nærmest grøn i overfladen af alger. Men se lige, hvor smukt træerne spejler sig i vandet. Det er da lige til at blive morgenglad af.
Turen slutter som sædvanlig i campingbutikken, hvor vi hentede det nybagte morgenbrød. Så er der ellers dømt morgenmadshygge resten af formiddagen.
Vi har fået lov til at tage Woogi med på ferie til Bornholm. Hun skal hygge sig med sine brødre og løbe agility :-)
Vi glæder os rigtig meget til at få en dejlig ferie med Woogi, og på denne blog vil Woogi skrive hjem, så Pia kan følge med i, hvad hendes lille hund foretager sig i sin ferie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar