tirsdag den 18. maj 2010

Dag 2 - Afslapningsdag

Hold da lige op, hvor vi sov længe i dag. Det var rigtig dejligt - og da vi endelig fik møffet os ud af sengene blev vi mødt af den flotteste blå himmel og klart solskin.
Jeg besluttede at tage den "blå" rute gennem skoven med Zippo, Monty og Woogi, og det var lige noget, der passede dem. Selv om vi forsøgte ikke at larme for meget, så blev der holdt en vældig sheltie-fest.

Da skoven er ovenpå klippegrund, er der en masse gamle huller, hvor der står vand. Prøv lige at holde Woogi væk fra dem! Det er hårdt arbejde. Heldigvis mødte vi også en rindende strøm, og der gik ikke mange øjeblikke, før Woogi og Zippo spænede rundt i vandet. Monty er heldigvis mere fornuftig.

Woogi snuppede sig en lille morgendrik. Vandet så heldigvis klart og friskt ud.

På vej hjem rundede vi butikken og fik vores forudbestilte morgenbrød med hjem. Goddag, sagde den venlige dame. Det må være plads nr. 79. Glad tænkte jeg: nej, hun kender mig - men nej, vi var bare de sidste der hentede brød, så det var kun den pose, der var tilbage.
På campingpladsen må der ikke komme hunde på toiletterne, så da vi var på vej ud på en lille eftermiddagstur måtte vi lige lave en hundeparkering udenfor. Vi fandt begyndelsen af en spændende tur, som vi forhåbentlig kan lokke resten af familien ud på i morgen.

Så alt i alt skete der ikke meget i dag. Men vi har vist alle haft behov for bare at slappe af.
Kan man så finde en mere perfekt måde at slutte dagen af på end det, der er på billede herunder: en lækker grillet laks med lækre kartofler og asparges til? Uhm....

1 kommentar:

  1. En god sheltie fest er jo altid lidt højlydt :-) Hvor ser de ud til at nyde det, og jo Woogi er jo fra Kennel Foula der altid er klar til en gang mudder og huller at grave i :-)

    SvarSlet